Mental Sundhed Fyn

Profilen bag

Mental Sundhed Fyn


Om mig

Charlotte Hjort Psykoterapeut Nyborg Mental Sundhed Fyn

Hvem er jeg

Mit navn er Charlotte Hjort, og i over 20 år har jeg arbejdet med børn, unge og deres familier. Med en baggrund som folkeskolelærer har jeg specialiseret mig i læring og trivsel, med særligt fokus på elever med sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer. Jeg har været en del af både specialskoler og opholdssteder med en miljøterapeutisk tilgang. Ud over min undervisningserfaring og specialpædagogiske indsigt har jeg udviklet ledelseskompetencer gennem min tid som leder på skoler og opholdssteder, hvor jeg har arbejdet med elever med specifikke indlæringsvanskeligheder og behandlingskrævende børn. Samtidig har jeg opbygget kompetencer inden for familieterapi, særligt i flerfamilieterapi efter Marlboroughmetoden.


Erfaring med dårligt arbejdsmiljø og mistrivsel

Jeg har selv erfaret, hvordan dårligt arbejdsmiljø og mistrivsel påvirker både kroppen og sindet. Det har givet mig en personlig forståelse for, hvordan stress og usikkerhed kan påvirke vores eksistensgrundlag. Denne erfaring har styrket min overbevisning om vigtigheden af at skabe trygge og støttende rammer, hvor mennesker kan udvikle sig og trives.


Mod til forandring

Jeg har altid troet på, at det kræver mod at gå nye veje. Jeg valgte mine personlige værdier over et lederjob, hvor jeg kunne stå ved, hvad der virkelig motiverer mig: evnen til at gøre en forskel for mennesker og skabe trivsel. Jeg ønskede at følge det, der giver mening for mig. Denne beslutning har været afgørende for min rejse mod at finde tilfredshed og personlig vækst i mit arbejde.


Uddannelse og engagement

Jeg er uddannet NLP Psykoterapeut og NLP Hypnoterapeut fra Dansk NLP Institut, en godkendt uddannelsesinstitution hos Dansk Psykoterapeut Forening. Gennem min uddannelse og praktiske erfaring har jeg udviklet en rolig og tillidsvækkende tilgang, med fokus på at støtte dig i din terapeutiske proces.


Hvorfor psykoterapeut

Min passion for psykoterapi opstod gennem mange års erfaring som en central ressourceperson for børn og unge i udfordringer. Jeg har set, hvordan støtte og forståelse kan gøre en afgørende forskel for, hvordan børn og familier trives og udvikler sig. Og min egen opvækst tæt på psykisk sygdom har givet mig en dyb indsigt i de udfordringer, som pårørende står over for.

Jeg har valgt at blive psykoterapeut, fordi jeg brænder for at hjælpe mennesker med at opnå bedre trivsel og positive resultater i deres liv. Gennem årene har jeg oplevet mange, som kæmper med udfordringer og negative tanker uden at få den nødvendige hjælp. Det er en skam, for ofte kan terapi gøre en stor forskel og skabe positive forandringer.

Min personlige og professionelle udvikling har været dyb og meningsfuld. Min indsigt i NLP har spillet en væsentlig rolle i denne proces ved at styrke min robusthed og balance. Denne rejse har gjort det muligt for mig at blive den bedste version af mig selv, hvilket betyder, at jeg nu kan støtte andre på deres vej til øget trivsel og velvære.


Hvad kan jeg tilbyde

Med min baggrund og erfaring kan jeg tilbyde følgende:

  • Individuel terapi for børn, unge og voksne med fokus på trivsel.
  • Psykoterapi og rådgivning til forældre med børn, der har sociale, følelsesmæssige eller adfærdsmæssige udfordringer.
  • Skræddersyede løsninger for at skabe øget mental sundhed, Det kan omfatte temaer som; angst, depression, vægtproblemer, lavt selvværd, eksamensangst, stress, uforklarlige fysiske lidelser, søvnproblemer, tankemylder, fobier mv.


Ovenstående er kun et lille udpluk af de mange forskelligartede problemstillinger, som jeg hjælper mennesker med at håndtere. Kæmper du med noget helt andet, så kan jeg som regel sagtens hjælpe dig, og hvis jeg vurderer, at det ikke er tilfældet, så vil jeg fortsat hjælpe dig bedst muligt videre til et andet behandlingstilbud.


Jeg er dedikeret til at skabe positive forandringer, og min indsats er dybt forankret i både min personlige erfaring og professionelle viden. Jeg er her for at støtte dig i at finde balance, trivsel og glæde i dit liv. Når du møder mig som terapeut, vil du opleve en åben og imødekommende tilgang. Du vil føle dig anerkendt og mødt med varme og ro i et fortroligt rum. Jeg arbejder autentisk og udfordrer nænsomt, så du kan opnå de forandringer, du søger.


Jeg ser frem til at støtte dig på din rejse videre frem mod øget mental sundhed.

Charlotte Hjort er psykoterapeut og hypnoterapeut hos Mental Sundhed Fyn i Nyborg.

Erhvervserfaring

Afdelingsleder på Nordfynsskolen

Skoleleder på Asgaard-Sødinge Skole

Lærer på Heldagsskolen Faaborg-Midtfyn

Lærer på Klostermarken Dagbehandlingsskole

Konsulent ved Unge- og Skoleafd. Kerteminde Kommune

Lærer & Vejleder på Nyborg Heldagsskole

Lærer på Lindholmskolen Nyborg

Lærer på Enghaveskolen Odense

Lærer på Æblegården, socialpædagogisk opholdsted, Årslev

Vikar på behandlingshjemmet “Sølyst” Nyborg

Uddannelser

NLP Psykoterapeut • 2024 • Dansk NLP Institut

NLP Counselor • 2023 • Dansk NLP Institut

NLP Master Practitioner • 2022 • Dansk NLP Institut

NLP Hypnoterapeut/Hypnotisør • 2021 • Dansk NLP Institut

NLP Practitioner • 2021 • Dansk NLP Institut

PD i læring og specialpædagogik • 2012 • UCL

Lærereksamen • 2004 • Skårup seminarium

Kurser

Flerfamiliearbejde

Mindfulness
AKT (Adfærd, kontakt og trivsel)
Heldagsskolernes efteruddannelse

Førstehjælp

Privat

Jeg er bosidende i Nyborg sammen med min 14 årige datter og vores kat, Ludvig.

Jeg tilbringer meget tid med at gå ture i naturen, hvilket giver mig ro i sindet efter en lang arbejdsdag.

Jeg elsker årstidernes skiften, at se dyrelivet i skoven og mærke den friske luft.

Jeg benytter mig af teknikkerne fra mindfulness og naturterapien, når jeg fordyber mig ved stranden og kigger efter fossiler. Det giver mig en følelse af ro og frihed.

Tidligere klienter skriver

"Det var utrolig afslappende at være i dit selskab. Du fik mig til at være helt afslappet.

Jeg er meget overrasket over mig selv. At du formåede at få mig "derhen" hvor jeg fuldstændig slap kontrollen. Og hvad der føltes som 5 min., i virkeligheden var 25 min. siger lidt om at jeg var helt og aldeles i dine hænder.
Jeg vil helt klart anbefale dine kompetencer ♥️"


Mille

Marts 2023

"Hos Charlotte bliver man mødt af en mild og venlig personlighed. Jeg følte mig øjeblikkelig tryk da jeg satte mig i stolen i hendes hyggelige omgivelser. Hun er fantastisk dygtig til at finde frem til "sagens kerne". Hun ser mennesket bag problemerne. Jeg er som klient 100 % i centrum. Jeg føler mig hørt og bliver taget alvorligt. De bedste anbefalinger her fra."


Charlotte

Marts 2023